Fredag den 11. maj tog herrejuniorholdet mod U17 DM i Ikast. Der var høj gejst i bussen, alle havde set frem til at skulle af sted i lang tid. Forventningerne var delte, nogle mente at vi nok skulle klare det hele mens andre bare håbede på en plads i top 3. Vi vidste at hvis vi skulle vinde, skulle vi slå Grøndal som vi tidligere har haft problemer med, og Ikast som efter rygterne var meget uhyggelige, da de stiller med næsten det samme hold som ynglingeholdet havde sine problemer med i deres DM finale. Men vi havde spillet mod dem en enkelt gang og vundet overbevisende - men det var uden deres diagonal, som klart er en af deres bedste spillere.
Da vi var 1.seedet var vi kommet i en forholdsvis nem pulje, med Fortuna, Fjellerup og Amager. Hvorfor vi var seedet 1, var en gåde, da vi næsten hele året kun har stillet op i U19 rækken, men vi gætter på at det må være fordi vi havde vundet et U19 stævne, nemlig Lyngbys U19 Grand Prix. Fordi vi ikke havde stillet op i U17 rækken vidste vi ikke helt hvordan Fjellerup spillede, og hvordan Fortuna havde udviklet sig.
Både Amager og Fortuna viste sig ikke at volde de store problemer og der blev afprøvet nogle alternative opstillinger, men alligevel vandt vi stort og overbevisende 3-0 over begge hold. Fjellerup som vi ikke tidligere havde spillet imod, voldte lidt større problemer. Vi spillede en rigtig dårlig kamp, og tabte 1. sæt. De havde en meget høj blok som vores efterhånden udmattede spillere ikke bare lige at kunne komme forbi, og derfor skabte store problemer. Men i 2. sæt kom vi lidt bedre igen, og vandt sættet, uden de store problemer, og vandt også de næste, og dermed kampen. Men man må sige at det ikke var en af vores bedste kampe.
Dermed havde vi vundet vores pulje, efter en ikke så udfordringsfuld lørdag. Ikast havde vundet deres pulje, og Grøndal var blevet nr. 2, derfor var det dem vi skulle møde i semifinalen søndag, vi har spillet mod dem mange gange, og vundet næsten alle gangene, men alligevel kan alt jo ske.
Søndag morgen, i kampen mod Grøndal viste det sig at alt kunne ske, 4 bolde inde i kampen vrikker vores headspiker Caper Olesen om på foden og må bæres ud fra banen, et tab som får det til at se meget sort ud!. I stedet kommer Sixten Schultz på banen, han viste sig at være flyvende, og vinder næsten alle sine angreb. Vi vinder 1. sæt. I 2. sæt fører vi stort, men taber en masse bolde i træk, og Grøndal kommer op på os. De vinder også dette sæt. Nu spiller holdet det dårligste det har gjort længe, og Grøndal vinder kampen. Dermed er de i finalen og vi skal spille om 3-4. plads.
Humøret er helt nede, og ingen har lyst til at spille den sidste kamp, mod Fjellerup som tabte sin semifinale mod Ikast. Men kampen skulle spilles, og blev den. 6 mand med hovedet nede træder en på banen, og spiller meget afslappet. Men efterhånden kommer gejsten op, efter vi faktisk spiller en rigtig god kamp, og vinder meget overbevisende over det hold som vi havde haft vores problemer med dagen inden.
I finalen stod Ikast og Grøndal, de havde også spillet mod hinanden om lørdagen, hvor Grøndal havde fået tæsk, men de spillede en langt bedre finale, og var også med langt hen i kampen, men så begyndte Ikast at trække fra, og vandt kampen. Men Ikast spillede langt fra så godt som vi havde frygtet, og vi kunne godt se, at hvis vi havde vundet den semifinale, havde vi med stor sandsynlighed stået med guld om halsen, i stedet for bronze. Uden tvivl en skuffende søndag.
På Dream team kom; Casper Olesen (kant) og Mathias ”Tzugge” Bengtsson (center)
Det var dog ikke at se på humøret i busturen hjem at vi havde tabt, folk var trætte, men glade.
Christian Staal
HU-17
Monday, May 14, 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment