Thursday, June 14, 2007

Nordeas indendørs idrætspris


I aftes fik H1 overrækt Nordeas idrætspris. Begrundelsen lød; Europa-Cup deltagelse, pokalvinder og danmarksmester - tre faktorer der alle bidrog til, at det ikke var svært at vælge Gentofte Volles eliteherrer til vindere.
Udover æren, følger der 10 000 kroner med til klubkassen.

Max Hoffmann-Dose
GENTOFTE VOLLEY

Tuesday, June 5, 2007

Gentoftes elitetrænerteams på plads

Med tilknytningen af Kristoffer Arrild som cheftræner for seniortalentholdet på herresiden er alle klubbens elitetrænerposter meget stærkt besat

Udviklingen af talenter har meget høj prioritet i Gentofte Volley. Ikke mindst de mange talentfulde spillere fra klubbens ungdomsafdeling skal videreudvikles, når de når senioralderen. Som led i den plan for udvikling af talenterne i dansk volleyball, som DVBF har lagt i samarbejde med Team Danmark, skal talentudviklingen fra 18 år og opefter ske i eliteklubberne. Som eliteklub ser Gentofte det som en af sine væsentligste opgaver at medvirke seriøst i varetagelsen af denne talentudvikling.

Cheftrænerne på damesiden har været på plads i nogen tid. Thomas Bondebjerg er cheftræner for elitedamerne og lægger sammen med Kasper Rosenberg planen for udviklingen af talenterne på damesiden. Kasper Rosenberg er ny træner i klubben. Han har været træner for damehold i KSV i en årrække og skal i Gentofte fungere som assisterende træner for eliteholdet og som cheftræner for seniortalentholdet samt DU-19.

På herresiden faldt den sidste brik på plads med tilknytningen af Kristoffer Arrild. Han har været træner for Holtes eliteherrer, er tilknyttet Danmarks A-landshold som assistent og er talentcentertræner. Han kommer til at være ansvarlig for klubbens seniortalenthold, der er blevet tvangsnedrykket til 2. division som følge af implementeringen af den nye turneringsstruktur. Den overordnede udvikling af herretalenterne tilrettelægges af Peter Borglund, der er cheftræner for eliteherrerne, sammen med Kristoffer Arrild og Martin Siig, der fortsætter som cheftræner for klubbens HU-19 og HU-17.

"Vi har meget store forventninger til den kommende sæson", siger klubbens formand Ulrik Hesse. "Jeg kan ikke mindes, at vi har haft så mange højt kvalificerede trænere i klubben før".

Talentarbejdet på både dame- og herresiden får et løft. "Som eliteformand i Gentofte kan jeg med største tilfredshed konstatere, at vi på de indre linier kan fastholde og udbygge platformen for kommende elitedivisions- og landsholdsspillere", udtaler Hasse Bergman.

"Vi må se i øjnene, at den rigtige udvikling af talenterne kræver, at spillerne får international erfaring. Derfor tager vi vores talentfulde spillere til internationale ungdomsstævner. Efter sommerpausen tager vi et U22-herrehold til et stort internationalt stævne i Ungarn", supplerer Peter Borglund.
"

Max Hoffmann-Dose
GENTOFTE VOLLEY

Saturday, June 2, 2007

Trænermøde og generalforsamling

Onsdag den 30.5 afholdt vi trænermøde hvor alle klubbens trænere var inviterede. Idet der ikke var plads til flere i mødelokalet, må man sige at der herskede en stor opbakning omkring initiativet. Fordelen ved at lægge trænermødet før generalforsamlingen er åbenlys - for rigtig mange trænere blev og deltog. Skønt at se - til sidste generalforsamling var vi kun syv deltagere, i modsætning til de ca. 20-25 der dukkede op i år!

Den nye bestyrelse ser ud som følger:

Formand: Ulrik Hesse
Næstformand: Michael Staal
Kasserer: Claus Hald
Almene medlemmer:
Robert Mikelsons
Anne Stief
Trine Honnens
Max Hoffmann-Dose
Suppleanter:
Mette Haagensen
Hasse Bergman

Udover Hasse, Robert og Ulrik, er også Mette Baastrup, Anja Lindahl og Peter Halling trådt ind i sponsorudvalget.

"Så mange til arbejdet har vi vist aldrig været før." - Ulrik Hesse

Max Hoffmann-Dose
GENTOFTE VOLLEY