På tur til Amager.
Så er det vist på tide at klubben skal høre om HU15!
For i lørdags spillede klubbens HU15-hold kampe på Amager, for at kvalificere sig til Sjællands Mesterskabet.
Første kamp mod Amager, som er suveræne 1’ere i Københavner-rækken, blev, måske lidt overraskende tæt og røg i 3 sæt (2 sæt=sejr). Vi var uden vores hæver og var gået tilbage til at spille ’beton’, hvilken gav nogen forvirring. 2-1 til de andre.
Anden kamp var mod Roskilde, som viste sig at smække frisk til klatten. Endnu en tæt kamp, som drengene trak sig sejrrigt ud af.
Dagens 3. og sidste kamp (som naturligvis var blevet forsinket og først gik engang en time senere, ca…, end forventet) var mod Rishøj. Drengene virkede til start en kende ukoncentrerede, men måske tilstedeværelsen af forældre gjorde at de strammede op –eller også kunne de helt selv og er bare seje…
HU17/Martin havde allernådigst udlånt Peter T, som efter første kamp spillede hæver. Han gjorde det smadder godt og gav en god ro på banen i et vældigt overskud af organisatoriske evner :-).
Vi svinger forholdsvis meget i vores modtagning, hvilket vi klart skal have trænet noget mere! Til gengæld fandt Peter T angriberne vældig flot, og især er Edin værd at fremhæve som ’Dagens Tamper’.
Nu bør vi have kvalificeret os til Sjællands Mesterskabet, som kan kvalificere til Danmarks Mesterskabet. Jeg har svært ved at vurdere hvor dygtige vi er i forhold til de andre hold, men synes egentlig at det til tider var fin volley vi fik spillet, så en god placering til Sjællands Mesterskabet skulle ikke være helt ude i hampen.
Tak for en god dag gutter, I er dygtige!!!
Katrine/Trille –Træner HU15
Sunday, April 1, 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment