Pokalfinalen –set med den nervøse hæver’s øjne…

Siden vi vandt semifinalen, har jeg gået og glædet mig max, til finalen og som vi kom tættere på, kunne jeg mærke at sommerfuglene flabrede mere og mere energi-rigt rundt i maven! –Tror at mange af mine holdkammerater, har haft det ligesom jeg.
Der har på intet tidspunkt været tvivl om, at vi var underdogs – og jeg var nok mest bekymret for, om vi ville blive lagt over knæet eller om vi ville være i stand til at sparke fra os. –selvfølgelig med ønsket om, at vores spil ville gå op i en højere enhed og resultere i en sejr!

Skæbnen/arrangørerne ville at herrerne skulle lægge ud og at vi skulle følge efter- perfekt!!
Det var lækkert at have lidt tid til at se hallen an og blive fortrolig med stemningen og lyden af forholdsvis mange volley-folk.
Jeg var fandeme imponeret (og lidt skræmt) over det arsenal af forældre, trænerne, ungdomsspillere og andet godtfolk fra Gentofte, der havde valgt at tage turen til / blive i Odense for at se pokalfinaler!

Sommerfuglene tog forholdsvis hurtigt flugten og så var det bare tilbage at nyde at spille finalen. Det var super sjovt og herre fedt at spille en kamp, med noget større vigtighed, end dem vi normalt spiller (selvom vores næste kampe i turneringen nu heller ikke er uvæsentlige)!

Jeg har endnu ikke set kampen og det hele gik så stærkt, men har en udmærket fornemmelse, af at vi fik sparket godt fra os, selvom det naturligvis er røv-bittert ikke at vinde…
-så det der nok står tilbage som det stærkeste indtryk fra finalen, på mig, har været den flotte opbakning og den supervarme hal.

I bedste kære-dagbog stil og med mange tak for opbakningen
Trille, dame1